Sammenlægning af
KL Automatik og DK EL

Sammenlægning Af KL Automatik og DK EL

KL Automatik og DK EL sammenlægger sig og skaber ny flerstrenget virksomhed.

Der er løbet meget vand gennem åen, siden KL Automatik startede op i 2011 med tre ansatte. Virksomheden, der har til huse i Vejle Nord, har nu 50 dygtige og kompetente ansatte, der hver eneste dag møder ind for at sikre produkter, idéer og knowhow for kunder over hele verden. KL Automatik har fire grene, hvor fra succesen gennem en årrække er sikret.

Nu sammenlægger KL Automatik sig med DK EL, der har 50 ansatte og 25 indlejet medarbejdere, i et nyt selskab, der bærer navnet DK EL. Samtidig skabes et nyt logo, der understreger kompetencerne i det nye selskab.

CSO hos KL Automatik, Andreas Marklund, har store forventninger til sammenlægningen og fremtiden.

- Begge virksomheder har i forvejen stærke positioner på markedet, og derfor er dette også en sammenlægning, der er kendetegnet ved ambitionen for en endnu stærkere fremtid, hvor vi udnytter alle de områder, hvor KL Automatik og DK EL komplementerer hinanden. Vi kommer til at kunne byde ind på nye områder og opgaver, og derfor ser jeg denne dag som en stor dag for medarbejderne i begge virksomheder.

De to virksomheder mødte hinanden til EY-begivenheden ‘Entrepreneur of the year’, og direktør fra DK EL, David Korsholm Nielsen, og Lasse Larsen fra KL Automatik mærkede hurtigt et værdifællesskab. Det førte til flere samtaler, og hurtigt stod det klart, at den helt rette løsning var at gå sammen i et selskab.

- Hos KL Automatik arbejder vi med topkvalitet som produkt. Vi har stor faglighed med i alt, vi gør og arbejder med. Det er også derfor, vi kan tiltrække så dygtige medarbejdere. I vores samtaler med DK EL mærkede vi et værdi- og ambitionsfællesskab fra starten af. Samarbejdet og sammenlægningen giver mening, da det er af lyst, og fordi begge parter sammen kan skabe noget større, fortæller Lasse Larsen fra KL Automatik.

David Korsholm Nielsen er enig med sin nye kollega om værdierne og ikke mindst de muligheder, som sammenlægningen giver det nye selskab ude på markedet.

- I det nye setup kommer vi til at have flere ben at stå på. Vi bliver en større aktør på markedet, og vi kan løse flerstrengede opgaver. Begge virksomheder har et godt navn i markedet, og vi sammenlægger to succesfulde virksomheder for at skabe en fælles kultur, hvor faglighed, kvalitet og innovation bærer os fremad. Det er en stor dag for os alle.

DK EL el & automatik får sit hovedsæde i Vejle Nord, men beholder afdelingen i Tørring, Karlslunde og udbygger lokaliteten i Aalborg.

For yderligere informationer kontakt:
David Korsholm Nielsen
CEO, Direktør
DK EL, El & Automatik
+ 45 22 50 99 88

Lasse Larsen
COO, Direktør
DK EL, El & Automatik
+45 29 12 37 78

Andreas Marklund
CSO, Salgsdirektør
DK EL, El & Automatik
+45 29 40 91 02

Kontakt os 24/7

+45 91 89 91 89

Kontaktoplysninger - klik her
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere